Opdrættet

Det lille omsorgsfulde opdræt af sunde velfungerende Bichon Havanais

Kalakyrian´s

Bichon Havanais

Jatakabi´s Odessas Pearl

Lidt om mine opdrætsprincipper


Egentlig er det lidt højttravende at tale om opdrætsprincipper, men der er  nu nogle grundfæstede ting, jeg IKKE går på kompromis med.

For det første, så er dette her et lille con amore opdræt, hvilket indebærer at jeg kun  laver få kuld og at  der er plads rum og tid til at give, ikke blot kuldet, men hver enkelt hund og hvalp al den opmærksomhed og omsorg, den naturligvis har  ret til, hver eneste hund  er unik og  har ret til at blive elsket for netop den den er.

Jeg er ikke til dusinvarer eller produktion og kommer aldrig til at blive det, og jeg sætter barren højt i mine kvalitetskrav til de hunde,  der indgår i avlen.


Hundene skal være velfungerende, både som hunde og  som det gode selskab,  det er meningen

de skal være for os mennesker.

Det vil sige, at  deres hundesprog skal være velfungerende, de skal kunne begå sig  mellem andre hunde uden problemer.

Og så skal de som de små selskabshunde de er, være til at have med overalt, uden at de, hvilket heldigvis ikke ligger til havaneseren, er  bange for helt normale hændelser, eller er hysteriske eller på nogen anden måde ikke  bare følger glade med som den naturligste ting i verden.


Og - de skal være fysisk velfungerende -  det er kun til sorg for alle, hvis de  lider af  skavanker, så derfor er det vigtigt at  avlshunde, så vidt det overhovedet er muligt,  har en anetavle med sunde, velfungerende forfædre,  helst  så langt tilbage som det  er registreret - her er stamtavlen og  notatbogen  uhyre vigtige redskaber  samt ej at forglemme - et godt netværk af dedikerede opdrættere, der har samme fokus - vi skal lave sunde hunde!

Når alt det er på plads, så skal der findes den rette kombination af avlsdyr. Det handler altså både om at sundheden skal være på plads og at stamtavlerne passer sammen.

MEN - det handler lige så meget om, at de to passer sammen, jeg skal kunne fornemme, at det virker rigtigt, så at sige at prøve at visualisere  resultatet, og - det skal være godt.


.

Mine hvalpe bliver født og vokser op lige i hjemmets midte og  jeg  sætter ingen grænser for den omsorg, min morhund og hendes børn får, men - en hund er også et dyr, der skal have sine naturlige instinkter i behold.


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg også lægger vægt på, at avlshundene skal være smukke repræsentanter for deres race og være højt præmieret påsåvel internationale som raceklubudstillinger